Tilbagekaldelse af batterier

Victory Innovations har lavet en frivillig tilbagekaldelse af udvalgte batterier til deres elektrostatiske sprayers – både håndholdt og rygsæk

Et udvalg af Victory Innovations batterimodeller tilbagekaldes, da de ikke lever op til den kvalitet, som der forventes fra Victory Innovations og brugerne af desinfektionsmaskinerne. Du har mulighed for at få en gratis erstatningsbatteripakke inklusiv forsendelse, såfremt den sprayer du bruger har et af følgende batterier:

  • Model VP-20A
  • Model VP-20B
  • Model PX20A
  • Model PX20b

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at give os et kald på +45 89 80 00 00

Er batteriet i din sprayer påvirket af tilbagekaldelsen?

Sådan gør du for at tjekke batteriet:

  1. Du skal først og fremmest kontrollere modelnummeret på batteriet i din sprayer for at få identificeret, om den givne batterimodel er påvirket af tilbagekaldelsen. Modelnummeret findes på mærkaten bag på batteriet i sprayeren. Det er følgende batterimodelnumre som tilbagekaldes: VP-20A, VP-20B, PX20A og PX20B.
  2. Tjek herefter om skruehovederne på bagsiden af batteriet er dækket af gummipropper.
    • Hvis skruehovederne IKKE er dækket, så er batteriet tilbagekaldt.
    • Hvis skruehovederne er dækket af gummipropper, så er batteriet ikke påvirket af tilbagekaldelsen.

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at give os et kald på +45 89 80 00 00

Sådan får du batteriet udskiftet

Hvis du mener, at dit batteri er påvirket af tilbagekaldelsen, skal du følge disse trin for udskiftning og registrering i forbindelse med et nyt batteri til sprayeren.

Du kan læse vejledningen på Victory Innovations hjemmeside her. Vejledningen er på engelsk. Ellers er de enkelte trin som følger nedenfor:

  1. Du skal først samle det berørte batteri / de berørte batterier og gruppere dem efter modulnummer. En gruppe kan maksimalt have 10 batterier.
    • Eksempelvis: Du har 5 VP-20A og 2 PX20A batterier.
      Gruppe 1: 5 VP-20A batterier
      Gruppe 2: 2 PX-20A batterier
  2. Du skal herefter nummerere batterierne i rækkefølge og angive nummeret i det orange felt på batterimærket. Hvis du fx har i alt 20 batterier, skal du nummerere dem 1 til 20. Nummeret skal være håndskrevet og synligt.
    • Eksempelvis:
      Gruppe 1: Viser maks 10 VP-20A batterier
      Gruppe 2: Viser maks 5 PX-20A batterier
  3. Tag et billede af hver gruppe batterier og sørg for, at skruehovederne er synlige samt at det håndskrevne nummer på batterimærket er synligt.
  4. For at registrere det påvirkede batteri til udskiftning og med forsendelse af et nyt, skal du udfylde formularen på Victory Innovations hjemmeside nederst på siden – klik her. Her skal du indtaste modelnummer, mængde og uploade billeder(ne) for dernæst at indsende formularen.
  5. Dit eksisterende batteri skal på genbrugspladsen, når du har modtaget det nye batteri.

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at give os et kald på +45 89 80 00 00

Kontakt os:

Ønsker du yderligere information eller et tilbud, er du velkommen til at skrive til os